Tager mod 'venligt' tilbud: Nu er bilen væk

Foto: Shutterstock

Det lød ellers så godt, men sandheden var desværre en anden

En person fik søndag stjålet sin bil ved en vaskehal på Niels Bohrs Allé i Odense. Det fortæller Fyns Politi i døgnrapporten mandag. Det var et tilbud, der viste sig at være for godt til at være sandt, der endte med at koste bilnøglerne. 

"I forbindelse med anmelder/forurettet kørte sin personbil, sølvgrå Hyundai Matrik ind i vaskehallen tilbød en ung mand og parkere bilen korrekt, skriver politiet. Der var dog ikke kun gode intentioner bag tilbuddet, skulle det vise sig. 

"Dette tilbud tog anmelder/forurettede imod, hvorefter gerningsmanden forlod stedet i anmelder/forurettedes bil."

Det oplyses desuden, at bilen har registreringsnummer BF57897. Kontakt Fyns Politi på telefon 114, hvis du har oplysninger om, hvor bilen befnider sig. 

Læs også

Dronning Margrethe med trist besked

Render ind i cykeltyven

Lørdag opdagede en mand i Odense, at hans cykel var stjålet. Der gik dog ikke lang tid, inden han så cyklen igen. Nu er det dog endt som en politisag, fortæller politiet på Fyn videre i døgnrapporten mandag. 

"Anmelder/forurettede opdagede ca. kl. 2300, at hans cykel var stjålet fra hans arbejdsplads," skriver Fyns Politi - og fortsætte 

"Da anmelder/forurettede kom til Odense Banegård så han sagens person, der kom cyklende på anmelder/forurettedes cykel."

De to personer har dog vidt forskellige udlægninger af forløbet. Personen, der kom cyklende, mener nemlig, at cyklen er hans. Den skulle - ifølge personens forklaring - være købt ærligt og redeligt. 

"Sagens person påstod, at cyklen var hans og købt via Den Blå Avis"

Læs også

Advarer lige nu: Tjek frugter og grøntsager