Det endte med at være en 37-årig serbisk mand, der kom galt af sted, da han valgte at slå en mand på gaden.
Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i døgnrapporten, at en serbisk mand kom galt af sted, da han torsdag lod næverne tale på Ahorn Alle i Ringsted. Det fortæller politiet i døgnrapporten.
Torsdag eftermiddag var en politimand i sin fritid ved et butikscenter, da han bemærkede en 37-årig mand fra Serbien med adresse i Næstved, som han kendte fra sit arbejde og vidste, at han havde et indrejseforbud i Danmark.
Det kunne politimanden ikke for til at gå op, derfor besluttede han sig at hive fat i den 37-årige.
Politimanden rettede henvendelse til den serbiske mand og tilkendegav, at han var politibetjent og bad ham standse. Den 37-årige gik dog videre, og da betjenten fulgte efter slog den 37-årige politimanden i ansigtet med en knyttet hånd.
Betjent røg på skadestuen
Han løb herefter fra stedet og ind i en lejlighed tæt ved stedet. Politimanden så dog, hvor manden spænede hen. Han skyndte sig at tilkalde en patrulje, som kom frem til adressen. Her fandt betjentene den 37-årige mistænkte mand fra Serbien, der havde indrejseforbud i Danmark. Han blev anholdt og sigtet for vold mod politimanden.
Betjenten blev undersøgt på skadestuen, men han fik ingen alvorlige skader.
Den 37-årige blev afhørt til sagen og er fortsat i politiets varetægt. Udlændingeafdelingen vil nu se på sagen vedrørende overtrædelse af indrejseforbuddet. Han vil i løbet af fredagen blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.