Det endte som en dyr "fornøjelse"
I et nyt opslag på Facebook fortæller Sydøstjyllands Politi om en ung mand, der bragte sig selv i politiets søgelys
"En af vores civile patruljer målte i går en meget høj hastighed på en bil, der kørte på motortrafikvejen," indleder Sydøstjyllands Politi opslaget, inden de fortsætter:
"Det var en 41-årig mand fra Fredericia, der sad bag rettet i bilen, og da han lige havde fået en ny bil, så var hans forklaring, at han ville se, hvad den kunne køre."
Det viste sig dog, at manden havde lige rigeligt fart på.
"Vi målte ham til at køre 159 km/t på en strækning, hvor han højst måtte køre 90 km/t. Det kostede den 41-årige 6000 kr. i bøde og en betinget frakendelse af kørekortet."
Slår alarm
Videre i opslaget kommer politikredsen med en advarsel.
"Det var godt, at den høje hastighed ikke førte til uheld denne gang – men fart kan dræbe – så lad nu være med at træde speederen mere i bund, end hastighedsbegrænsningerne tillader," skriver Sydøstjyllands Politi på Facebook, inden de understreger:
"Også selvom bilen kan klare det."
Mange danskere er netop nu hjemsendt og arbejder fra hjemmekontorene på tværs af landet. Det betyder dog ikke, at bilisterne skal se de mere tomme veje som en undskyldning for at træde speederen i bund.
"Vi holder øje på vejene – også nu hvor de er tørret ud for is, sjap og sne, og lyset løbende tager til. Det kunne nemlig friste nogen til at træde lidt ekstra hårdt på speederen."
"Lad være – og pas nu på hinanden derude!"