Politiet efterlyser mand for drabsforsøg: Vurderes som værende farlig

Den 26-årige mand som er efterlyst for drabsforsøg. Foto: Politi

Politiet efterlyser en 26-årig mand, som er mistænkt for et drabsforsøg. Han vurderes som værende farlig og derfor fraråder politiet også at man selv tager kontakt til manden, hvis man ser ham - men derimod kontakter politiet straks.

Københavns Politi ønsker offentlighedens hjælp til at finde den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe som er mistænkt for et drabsforsøg i Hvidovre den 27. maj  i år, det skriver de i en pressemeddelelse. 

Den mistænkte flygtede fra politiet i en bil den 27. Maj sammen med to andre. Føreren mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et hus på Stranby Allé i Hvidovre. 

Efter ulykken flygtede alle tre personer fra den forulykkede bil. Det lykkedes politiet at anholde to af dem i nærheden - men den 26-årige David Vice Rasweu Mmotlana Seripe er stadig på fri fod.

Det er politiets opfattelse, at det drabsforsøg han er mistænkt for, er sket som led i en verserende bandekonflikt, som har udspillet sig i Stor København de seneste måneder. Der er i forvejen 9 personer varetægsfængslet i sagen, som er sigtet for tre drabsforsøg og våbenbesiddelse.

David Vice Rasweu Mmotlana Seripe vurderes af politiet som værende farlig - derfor bør man ikke selv bør rette henvendelse til ham, men derimod straks kontakte politiet på telefon 114.

David Vice Rasweu Mmotlana Seripe beskrives som: 

  • Dansk mand med  afrikansk af udseende,

  •  26 år gammel 

  •  Cirka 172 cm. høj og af normal bygning 

  • Han har kort, sort hår, brune øjne og skægstubbe/skæg.

 Han kan desuden have pådraget sig skader i hovedet i forbindelse med ulykken på Strandby Allé i Hvidovre.

 

Den mistænkte David Vice Rasweu Mmotlana Seripe. Foto: Politi

 

Den mistænkte David Vice Rasweu Mmotlana Seripe. Foto: Politi

 

Den mistænkte David Vice Rasweu Mmotlana Seripe. Foto: Politi