Nu tager politiet et helt nyt våben i brug i kampen mod stofferne.
Nu tager politiet et nyt våben i brug i kampen mod narkotika. Det fortæller Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse. Ny fond skal bekæmpe narkohandel
Politikredsen fortæller, at man har oprettet en helt ny fond til at bekæmpe narkohandel. Fonden finansieres fra en tidligere indbygger i poliitkredsen, der efterlod en stor arv til Københavns Vestegns Politi.
Desuden tilføjes det, at der netop er åbnet for ansøgninger til legatmidlerne for første gang.
Donerede stor arv til politiet
Fonden hedder Ejner Christian Christensens fond.
Ejner Christian Christensen, der boede i Ishøj, testamenterede nemlig omkring 4,7 mio. kr. til Københavns Vestegns Politi til bekæmpelse af narkohandel. Derfor har politikredsen efter en længere etableringsproces oprettet en fond til uddeling af legater i overensstemmelse med hans ønske.
”Ejner Christian Christensen har ønsket, at Københavns Vestegns Politi formidler hans værdier til glæde for andre. Det er selvfølgelig meget usædvanligt og noget vi sætter utrolig stor pris på,” siger politidirektør Kim Christiansen i pressemeddelelsen.
Fondens bestyrelse består af Københavns Vestegns Politis politidirektør, chefpolitiinspektør, stabschef samt næstformanden i kredsrådet. Det er er lige nu borgmesteren, oplyses det.