Flere lokal bordeller fik besøg af politiet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller fredag, at de måtte på noget af en rundtur i går. Det sker i døgnrapporten, der dækker over aktiviteter i politikredsen i det forgangne døgn.
Heri fortæller politiet, at de i går foretog kontrol på en række bordeller, der ligger fordelt rundt i kredsen. Helt konkret holdt politiet torsdag opsyn med syv af de bordeller, der befinder sig inden for deres pastorat. Formålet var undersøge, om der skulle foregå noget ulovligt.
Alt var dog i orden, oplyses det.
"En del personer blev tryuffet og tjekket under kontrollerne," skriver Sydsjælland og Lolland Falsters Politi - og fortsætter:
"Men alle steder var tingene i orden."
Deler 10 sigtelser ud
Det var dog ikke kun på bordellerne, at politiet havde torsdags-travlt. Mellem klokken 18.08 og 20.04 var politiet i Dianalund med en forebyggende civil patrulje.
Det resulterede i, at ni personer blev sigtet i forbindelse med utryghedsskabende knallertkørsel – to knallerter blev i den sammenhæng taget med til en nærmere undersøgelse. Desuden stødte den civile patrulje på tre unge, der stod på Sømosevej ved kælderen til biblioteket.
Det viste sig, at den ene var i gang med at ryge en joint, og han havde også en klump hash i lommen.
Det drejer sig om en 16-årig dreng fra byen, og han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.