LIGE NU: Bilister støder frontalt sammen - 31-årig hastet på hospitalet

Foto: Shutterstock

Mandag morgen mistede en bilist herredømmet over sin bil.

Mandag startede dramatisk i trafikken. En 31-årig kom fra morgenstunden kørende på Bladstrupvej ved Otterup, da han mistede herredømmet over sin bil. Det fortæller Fyns Politi mandag morgen på Twitter. 

"Vedrørende færdselsuheldet i Otterup var det en 31-årig mand fra Otterup, som mistede herredømmet over sin bil og ramte en modkørende," skriver Fyns Politi, inden de fortsætter:  

"Den 31-årige er kørt på OUH med hovedtraume. Modparten slap med mindre knubs."

Læs også

Ikke længere på Cayx: Kongehuset fortæller nyt om prins Joachim

Vej forbliver spærret

Politiet fortæller desuden i tweetet, at en bilinspektør er på vej. Bilister, som skal forbi Otterup i løbet af de næste par timer, skal dog styre uden om Bladstrupvej, er meldingen fra politiet. 

"Pga. et færdselsuheld i Bladstrup ved Otterup har vi spærret Bladstupvej mellem Stomosevej og Hjadstrupvej de næste par timer."

Politiet har desuden offentliggjort et kort, så fynske bilister kan se præcis hvilken strækning, de bør undgå: 

Foto: Fyns Politi

 

Læs også

Danskerne advares: Du får ikke penge tilbage