Købte ny bil mandag - men onsdag havde han alt for travlt...

Politiet måtte rykke ud. Foto: Rigspolitiet

Mandag investerede en 26-årig i en ny bil.

To dage. Så lang tid kunne en 26-årig mand fra Randers lovligt sætte sig bag rattet. Selvom han lige havde fået det eftertragtede stykke pap, så glemte han meget hurtigt ånden i færdselssloven - og blæste på hastighedsbegrænsningerne. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Den 26-årige mand havde åbenbart så travlt onsdag morgen, at han glemte alt om færdselsregler og sikkerhed, da han kørte i krydset ved Paderup Boulevard/Apollovej tæt på Randers Storcenter.

Kører så hurtigt

Det blev der bidt mærke i, da man i krydset ellers højst må køre 50 km/t, kørte han afsted med 113 km/t. En betjent fra Østjyllands Politi målte hastigheden med en laser, og kort efter blev han vinket ind til siden af en anden betjent.

En hastighedsoverskridelse over 100 procent betegnes som vanvidskørsel, og derfor inddrog betjentene den 26-åriges kørekort på stedet. Det viste sig, at han havde købt spritny bil for to dage siden, men nu går der noget tid, inden han må køre i den.

Den voldsomme fartforseelse koster ham en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder, og derudover får han en bøde på 6000 kroner.