Kæmper for livet efter voldsom ulykke

De to biler som kørte galt ved Helsinge. Foto: Presse-foto.dk

Onsdag aften var to biler involveret i en grim ulykke i Helsinge, nu kæmper to kvinder for livet.

Ulykken skete i Helsinge omkring klokken 20 onsdag aften, det skriver B.T. 

Det var på Rørmosevej at uheldet skete, politiet kender endnu ikke årsagen til ulykken - men mener på nuværende tidspunkt at det handler om en eller anden vigepligtsforseelse, det fortæller vagtchef Jakob Tofte fra Nordsjællands Politi, til B.T.

“De to kvinder var passagerer i en bil, og deres tilstand er fortsat kritik,” oplyser han torsdag morgen. Der er tale om en 16-årig pige og en 62-årig kvinde, som er hårdt kvæstede. Bilens 59-årige fører kom også til skade under ulykken.

Der ankom både en lægehelikopter og flere ambulancer til stedet, som kunne bringe alle de tilskadekomne til hospitalet.

Den anden bil blev ført af en 20-årig mand, som havde to passagerer med i bilen. Han og de to passagerer pådrog sig kun mindre skader i forbindelse med ulykken.

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk

 

Foto: Presse-foto.dk