For hurtige på aftrækkeren: Nu siger politiet undskyld

Foto: Shutterstock

En hændelse tirsdag aften får nu politiet til at undskylde offentligt.

Nu undskylder Nordjyllands Politi. Årsagen var, at politiet tirsdag aften var lidt for hurtige på aftrækkeren, da de håndhævede de gældende restriktioner, der er sat i værk for at sikre, at coronavirussen spreder sig så lidt som muligt.  

Hændelsen fandt sted i går aftes - tirsdag 13. oktober 2020. Her blev en patrulje fra Nordjyllands Politi tilkaldt til et arrangement på Klitgården i Tversted.

Politiet lukkede arrangementet kl. 22.00, da man skønnede, at det var i strid med restriktionerne inden for COVID-19. Det var dog ikke tilfældet fortæller politiet nu i en pressemeddelelse, som de har offentliggjort onsdag formiddag. 

Læs også

Mette Frederiksen gav op: "Det kan ikke lade sig gøre"

Tog fejl

Politiet fortæller, at det skulle vise sig, at Klitgårdens arrangement efter COVID-19-restriktionerne må anses for et særskilt kulturarrangement. Og derfor må der blandt andet holdes åbent efter kl. 22.00. Derfor burde politiet ikke have lukket det, men ladet det fortsætte til kl. 24.  

Arrangørerne bidrog dog til, at stedet lukkede i god ro og orden, men de var naturligvis frustrerede over situationen, anerkender Nordjyllands Politi, der dog udtrykker stor forståelse for arrangørerens frustration. 

”Vi har stor forståelse for deres frustration. Og vi vil gerne beklage og undskylde over for arrangørerne, at vi lukkede arrangementet. Det skulle vi ikke have gjort,” siger Ole Kristensen, politiinspektør ved Nordjyllands Politi.

Læs også

Penge på vej: Godt nyt til 200.000 danskere