I weekenden blev et ældre ægtepar overfaldet i deres eget hjem.
Lørdag blev et ægtepar udsat for en voldsom behandling i Faxe, da en tidligere kontrovers kogte helt over og ægteparret blev røvet og udsat for vold i deres eget hjem. Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Politiet fik lørdag formiddag klokken 11.08 en anmeldelse om, at et ældre ægtepar var blevet overfaldet i deres hjem i Faxe. De sendte straks en patrulje af sted, der ved selvsyn kunne konstatere, at den ældre mand var blevet sparket i hovedet, og den ældre kvinde var blevet væltet omkuld, da de var blevet overfaldet i deres eget hjem. Gerningsmanden var deusden sluppet af sted en række smykker samt nøglerne til ægteparrets bil.
Uenige om økonomi
Gerningsmanden slap som nævnt af sted med en del tyvekoster. Det drejer sig om en guldkæde, to ure og en bilnøgle. Baggrunden for overfaldet var tilsyneladende nogle uoverensstemmelser om økonomi, og da parterne kendte hinanden i forvejen, var det hurtigt at finde frem til de mulige gerningsmænd, fortæller politiet.
En 37-årig kvinde fra Stevns blev derfor anholdt klokken 11.58 og sigtet kvalificeret vold. Hun blev taget med på stationen og afhørt, før hun blev løsladt igen først på aftenen lørdag,