Farlig leg gik fuldstændig galt

Politi og redningsmandskab på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

Det er heldigvis ikke så ofte at “ekstrem sporten” dyrkes i Danmark, men søndag var der alligevel en trainsurfing ulykke, hvor en mand kom til skade.

Søndag aften omkring klokken 22.12, måtte Københavns Vestegns Politi rykke ud til Glostrup Station, det skriver B.T. 

Årsagen til at de måtte rykke ud, var at en mand havde været i færd med at trainsurfe, en farlig leg eller som nogle beskriver det - en “ekstrem sport”, hvor man kravler rundt uden på toget, mens det kører. 

“Der er formentlig tale om en trainsurfer, som er faldet ned fra et tog og har slået hovedet på skinnerne,” forklarer vagthavende Morten Steen til B.T.

Han fortæller at den tilskadekomne er en 39-årig mand, som har befundet sig oven på toget under kørslen, og efterfølgende faldt ned, da toget bremsede. 

Det var en DSB-medarbejder, som anmeldte episoden klokken 22.12. 

Den 39-årige mand blev sendt afsted til Rigshospitalets Traumeafdeling med en ambulance.

Det er uvist hvor slemme skader manden pådrog sig, under den noget farlige leg - men han var i stand til selv at gå hen til ambulancen.

“Jeg kender ikke hans præcise tilstand, men han var i hvert fald i stand til selv at gå hen til ambulancen. Men vi tager ingen chancer,” siger Morten Steen.

Politiet var til stede på stationen sent søndag aften, hvor de foretog undersøgelser og afhørte vidner. Togdriften var derfor også indstillet på Glostrup Station i en periode søndag aften. 

Politiet kunne søndag aften også oplyse, at de endnu ikke havde talt med den tilskadekomne mand og derfor kunne de ikke fortælle yderligere om hændelsen.

 

Politi og redningsmandskab på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

 

Politi og redningsmandskab på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

 

Politi og redningsmandskab på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

 

Politi og redningsmandskab på stedet. Foto: Presse-fotos.dk