Chokerende fund på dansk strand: Forsvaret måtte tilkaldes

Manden tilkaldte hurtigt politiet. Foto: Shutterstock.com

En mand gjorde onsdag eftermiddag et chokerende fund, under sin gåtur på stranden.

Normalt er det muslinger, sten og tang som man primært støder på når man går en tur i vandkanten på stranden. Det var dog ikke udelukkende det, som en mand stødte på under sin gåtur onsdag eftermiddag.

En anmeldelse indløb hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi klokken 15.04. Her fortalte manden at han havde gjort et særpræget fund - han havde nemlig fundet en håndgranat i vandkanten, på stranden ved Vesternæsvej Bogø. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Der måtte foretages en sprængning

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev tilkaldt. De ankom til stedet sidst på eftermiddagen, hvor der i mellemtiden var der af sikkerhedshensyn blevet afspærret et område på stranden.

Der var ganske rigtigt tale om en fuldt funktionsdygtig håndgranat, som manden havde fundet. Den blev sprængt væk med en sikkerhedszone på 300 meter omkring klokken 19 onsdag aften. Derefter kunne afspærringen ophæves.