Brutal gældsinddrivelse: Satte ild til skyldner

Det er ikke småting en 55-årig mand har udsat en anden person for, i forbindelse med at han ville inddrive de penge som vedkommende skyldte ham.

Den 55-årige mand, skal tirsdag på anklagebænken ved Retten i Næstved, hvor han sigtes for legemsangreb af særligt rå karakter, det skriver Sn.dk. 

Manden gik til yderligheder, da han i april ønskede at inddrive de penge, som en anden person skyldte ham. Der skal angiveligt være tale om at vedkommende skylder den 55-årige mand 35.000 kr. Som han med meget voldsomme metoder forsøgte at få tilbage.

På en adresse på Slagterivej i Skelskør, opsøgte han den 8 april i år vedkommende som skyldte ham penge - hvor han herefter forsøgte at tvinge de 35.000 kr. ud af ham. Metoderne som blev brugt, var blandt andet at han slog sit offer på kroppen, og stak ham flere gange med en genstand, som medførte “behandlingskrævende skader”, det fremgår af anklageskriftet som Sn.dk har fået indsigt i. 

Det var dog ikke det eneste som den 55-årige udsatte sit offer for i forsøget på at få sine penge, han har også hældt brandbar væske ud over den forurettede som lå på en sofa , hvorefter han satte ild til vedkommende. Dette pådrog naturligvis også skader på offeret. 

Derfor sidder den 55-årige mand nu varetægtsfængslet i Helsingør Arrest. Hvor han på anklage bænken tirsdag, vil blive tiltalt for grov vold og røveri.