Bodega-ejer rystet over bøde: "Er vi ikke gået for vidt nu?"

Foto: Shutterstock

En quiz-aften på bodegaen, har nu kostet ejeren en bøde på 2.500 kroner.

Jesper Laursen som er ejer af Nørre Bodega i København, mener at alt det "krænkelses-nonsens" nu er gået alt for vidt. 

 

Tilbage i januar blev der afholdt en quizaften, som blev kaldt "Ladies Night", denne aften blev der serveret et gratis shot til de kvindelige gæster og det har nu resulteret i en bøde på 2.500 kroner. I et opslag på Facebook, skriver ejer Jesper Laursen nu, at han mener det er gået alt for vidt.

 

"Nu må det her krænkelses-NONSENS altså stoppe!

Nørre Bodega har netop fået en ”bøde” på 2500 kr. for at give kvindelige gæster til vores quizaften ’Ladies Night’ et gratis shot.

Der var nemlig en ung knøs der mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling, da han som mand ikke fik et gratis shot.

Derfor klagede han til ligebehandlingsnævnet, og nu skal vi så betale 2500 kr. til ham i godtgørelse.

Hvor er vi snart henne?" Skriver han i opslagt på Facebook.

Læs også

Regeringen indfører nye restriktioner for anden dag i træk

Han fortæller i samme ombæring, at i følge en afgørelse fra ligebehandlingsnævnet var det nemlig i strid med ligestillingsloven, at Nørre Bodega udddelte gratis shots til de kvindelige gæster.

 

"Men hør nu her… Er det ikke gået for vidt nu? Vi ville blot være lidt gode ved de kvindelige gæster til vores onsdagsquiz kaldet ’Ladies Night,’ og det var overhovedet ikke for at diskrimere nogen.

Tvært i mod ville vi gerne have flere kvinder til at møde op og have det sjovt!" Fortsætter han i opslaget.

Tør ikke være flink over for nogen

Jesper Laursen lægger ikke skjul på sin overraskelse over, at nogen oplever at føle sig krænket, fordi kvinderne til en quizaften hvor temaet er "Ladies Night, får et gratis shot. Han nævner også, at det koster penge for skatteyderne, at de offentlige myndigheder som Ligebehandlingsnævnet, skal bruge tid på, at behandle sager som denne.

 

"Det er jo nået dertil, hvor man ikke tør være flink over for nogen af frygt for at krænke andre. Er det det Danmark, vi ønsker os? Det er jo skørt, og det virker som om, at fornuften i hvert for nogle mennesker er ved at forsvinde ud i den blå luft.

Men nu skal vi altså betale de 2500 kr. direkte til den unge mand som erstatning for, at han ikke måtte få et gratis shot til Ladies Night. Nu kan han så købe en masse shots selv eller en ekstra stor julegave."

Læs også

Rema 1000 står til kæmpe bøde

"Nørre Bodega er et sted, hvor alle, rig som fattig, mænd og kvinder, LGBT+ og alle andre er velkomne, og hvor man mødes i øjenhøjde for at more sig og slappe af. Derfor er denne dom så irriterende og frustrerende," understreger han i opslaget. Hvor han til slut skriver, at man kan støtte dem ved at like og dele opslaget - og at er skuffede over situationen, men glæder sig meget til at se deres kunder, når der bliver åbnet op igen.

 

Herunder kan du se hele opslaget fra Nørre Bodega: