Lokale borgere gik i panik, da en mand bevæbnet med et bat gik rundt i et område i Birkerød.
I døgnrapporten torsdag fortæller Nordsjællands Politi om en chokerende hændelse i Birkerød. Her skabte en mand onsdag panik blandt lokale beboere, da han gik rundt bevæbnet med et bat, hvor der var søm i enden. Det skulle dog vise sig, at det ikke var det eneste våben, som manden var i besiddelse af.
Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 15.10 var en mand kort forinden blevet observeret uden for Rema1000 ved Bistrup Park, mens han kom gående. Dette er i sig selv ikke opsigtsvækkende. Det, der satte anmelderens faresignaler i gang, var dog, at manden var bevæbnet. Han bar nemlig rundt på et bat, hvor der sad et søm fast for enden.
Kort efter forsvandt manden ned ad en sti ved Bistrupvej, hvor han gemte battet på ryggen, og efterfølgende kunne en kvinde høres skrige i nærheden. En patrulje kørte til området, men det var ikke muligt at udfinde manden.
Havde brandbombe på sig
Den ubehagelige hændelse skulle dog ikke være sidst gang, at betjentene fra Norsjællands Politi skulle stifte bekendtskab med den bevæbnede mand onsdag aften.
Da klokken netop var slået 20.14 indløb der nemlig en anmeldelse om, at en person med samme signalement som tidligere, var blevet set i det samme område. Denne gang kunne anmeldeleren også fortælle politiet, at den pågældende mand igen var bevæbnet med det ubehagelige våben.
Nordjsællands Politi sendte straks en patrulje til området, så de kunne få fingre i manden. Denne gang lykkedes det. Betjentene fandt en 33-årig mand i området, som blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet han var i besiddelse af både det omtalt bat med søm i enden.
Derudover havde han dog også en såkaldt molotovcocktail på sig. Det er en hjemmelavet brandbombe, hvor en beholder - typisk en flakse - fyldes med brandbar væske, en klud proppes ned i, som man så kan sætte ild til. Herefter handler det om at skille sig af med bomben hurtigst muligt, inden den omsluttes af ild.