Ældre mand i sølvgrå bil blotter sig for to 12-årige piger

En ældre mand i en sølvgrå bil efterlyses af politiet. Foto: Shutterstock

Østjyllands politi skriver om sagen på både Twitter og i døgnrapporten. Moren til en 12-årig pige har politianmeldt blotteren.

Den 12-årige pige og hendes veninde kom gående ud for Østervangsskolen i Hadsten omkring klokken 15, søndag. Her kører en mindre, sølvgrå bil med en ældre mand bag rattet meget langsomt forbi dem.

Pigerne har til politiet forklaret, at de kiggede ind i bilen, da den kørte forbi. Her løftede den ældre mand sig op i sædet og viste sit lem til de chokerede piger.

Manden sad ifølge pigerne helt nøgen i bilen.

Efter at have blottet sig for pigerne drejede han væk fra vejen ad Over Hadstenvej og forsvandt fra derefter stedet.  

Man kan kontakte Østjyllands Politi via telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.