En lille pige er her til aften blevet bragt til hospitalet efter hun er blevet bidt af en hund.
Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at de mandag aften er til stede i Høje Taastrup, efter at en 7-årig pige er blevet bidt af en hund.
Ifølge politiets opslag på twitter er hundebiddet alvorligt og pigen er derfor bragt til hospitalet.
Politiet har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hunden eller hundens ejer, de vil derfor fortsat være til stede i området.
De har ingen yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.