221 sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbud

221 blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Foto: Presse-fotos.dk

Fredag aften sigtede politiet i alt 221 unge mennesker for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

De mange unge mennesker var samlet til et ulovligt gaderæs i et industrikvarter i Holsted.

Der var omkring 150 biler samlet og i alt 221 personer blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Tidligere på dagen var mange af de samme bilentusiaster samlet i Varde, men der fik politiet ikke fat i de fartglade mennesker. I stedet får politiet lukket industriområdet af ved Holsted og får noteret de mange mennesker, da de forsøgte at komme væk fra politiets manøvre.

Bøden for overtrædelse af forsamlingsforbuddet beløber sig til 2.500 kroner for et førstegangstilfælde. Beløbet kan stige, hvis man gentagne gange forbryder sig mod forbuddet.

Foto: Presse-fotos.dk

 

Foto: Presse-fotos.dk

 

Foto: Presse-fotos.dk

 

Foto: Presse-fotos.dk