18-årig kvinde i højt humør dytter på det helt forkerte tidspunkt

Foto: Shutterstock

Det skulle hun aldrig have gjort.

En 18-årig kvinde kom fredag klokken 17.30 kørende ad Næstvedvej i Skælskør, fortæller politiet. 

Hun var tilsyneladende i højt humør, for ved en benzintank dyttede hun for at hilse på en bekendt. En par betjente befandt sig lige i nærheden, og de tog kontakt til kvinden for at fortælle hende, at hornet kun må bruges til at advare om farlige situationer med. Da den 18-årige rullede vinduet ned, kunne betjentene imidlertid se, at der formentlig var en grund til kvindens løsslupne humør, for hun virkede noget påvirket.

De efterfølgende test viste, at hun da også var påvirket af både alkohol og amfetamin. Hun blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt i påvirket tilstand, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også

Er steget voldsomt i popularitet under coronakrisen

Taber pistol på gaden

En borger i Næstved fik sig noget af et chok at gå på weekend på. Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten mandag. 

Politiet fik nemlig fredag eftermiddag en opringning fra et vidne, der fortalte, at hun ved et tilfælde havde set, at en mand havde tabt en pistol ud af en taske ud for restauration i Næstved.

Kort efter var manden kørt væk i en bil, men det var lykkedes vidnet at notere registreringsnummeret. Derfor sendte politiet en patrulje af sted. De kunne politiet lidt senere finde frem til manden, der er 28 år og fra byen.

Han blev anholdt og sigtet efter våbenloven og efter lov om euforiserende stoffer, da han havde to poser med kokain på sig, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også

Hundemad fjernes fra butikshylderne øjeblikkeligt: "Kan være til skade"