Fredag blev en kun 17-årig overfaldet af ni drenge på stationen i Albertslund.
17-årige Marcus Alexander Aroli blev i weekenden overfaldet på Alberslund Station.
I den forbindelse deler den unge mand et råd på sin Facebook-side, der ikke er til at tage fejl af.
"Hold jer væk fra Albertslund Station om aftenen. De er syge i hovedet"
Så klart formulerer den 17-årige sin opfordring til jævnaldrene og andre, der har deres gang på togstationen.
Her blev den unge mand overfaldet af en ni fremmede fyre, der var en del af en større gruppe på omkring 30 unge, der var samlet på stationen.
Ifølge Marcus Alexander Aroli så blev han uprovokeret overfaldet, da han sammen med sin lillesøster befandt sig på stationen, da de skulle købe en sodavand i kiosken.
Først kom der en dreng på omkring 15 år hen til de to. Han læner sig helt tæt op af 17-årige Marcus, hvorefter den fremmede dreng slår ham i ansigtet med en knytnæve.
Derefter forsøger Marcus og hans søster at komme væk, men den går ikke.
"Jeg kunne have været død"
Gruppen løber efter de to og overfaldet på Marcus fortsætter. Han slås igen i sit hoved.
Overfaldet blev ved i noget tid. Marcus forsøgte at beskytte sig selv ved bl.a. at slynge en pose med øl efter en af overfaldsmændene, der - ifølge Marcus' opslag på det sociale medie - var i gang med at trampe ham i hovedet.
Marcus Alexander Aroli kendte ingen af overfaldsmædene i forvejen. Han har meldt overfaldet til politiet, da både hans lillesøster og mor fik ringet til alarmcentralen under overfaldet.
Den 17-årige slutter sit opslag af med endnu en klar besked:
"Det forfærdelige af det hele er at de kun gjorde det fordi der skulle ske noget af ren kedsomhed. Jeg kunne have været død!"