Der er nu kommet nye informationer om det frygtelige uheld, hvor en blot 16-årig pige mistede livet.
Det er nu kommet frem, at der var tale om en blot 16-årig pige, der mistede livet i en brutal ulykke i går ved en rundkørsel ved Østre Ringvej, Haslevvej og Jættevej i Ringsted.
I første omgang forlød informationer blot, at en kvinde var omkommet efter et sammenstød med en lastbil, hvor kvinden efterfølgende blev trukket 100 meter under bilen. Nu er der så kommet flere informationer.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver, at lastbilchaufføren, en 45-årig mand fra Holbæk, kom kørende hen ad Haslevvej mod Nordvest, hvor han så skulle dreje til højre ad Jættevej i rundkørslen.
Hele trafikken var gået i stå, så lastbilen startede ved lav hastighed, og det var altså her, at chaufføren overså en blot 16-årig pige fra Ringsted. Pigen kom kørende ud i samme retning, og skulle ud i rundkørslen.
Lastbilchaufføren svingede til højre og ramte den unge cyklist, som endte under lastbilen. Dette så den 45-årige chauffør ikke, og han fortsatte derfor sin kørsel. Det resulterede i, at pigen blev trukket 100 meter under lastbilen, før den blev bragt til stop.
Både politi, beredskabet og en ambulance blev sendt til stedet, men den 16-årige pige blev erklæret død på stedet.
Var ikke beruset
Lastbilchaufføren var meget rystet, da politiet skulle afhøre ham, og han fik rutinemæssigt taget et blodprøve. Politiet havde dog ingen mistanke om, at chaufføren skulle være påvirket af alkohol, og dette bekræftede testen også.
De pårørende til den 16-årige pige er blevet underrettet. I skrivende stund afventer politiet en rapport fra bilinspektøren, som skal klarlægge hvad der præcis skete.