Bill Gates med advarsel: 'Pas på'

Foto: Shutterstock.com

En af klodens rigeste mænd har netop kommet med en opfordring til mennesker på hele kloden.

Microsoft-stifteren og verdens fjerde rigeste mand, Bill Gates, har advaret den brede befolkning om verdens rigeste mand, Tesla-stifteren Elon Musk, og hans opfordringer til folk om at købe kryptovaluta. 

Ifølge Gates er det nemlig et farligt marked, som de færreste har råd til at 'køre galt' i.

Det skriver Ladbible

Microsoft-stifteren har således udtalt, at alle, som har færre penge end Musk, bør være ekstremt forsigtige med at satse på kryptovaluta som indtjeningskilde, og eftersom Musk har en formue på cirka $241 milliarder (1,65 billioner (12 nuller!) kroner) og dermed er verdens rigeste person, så er det nok et råd, som alle bør tage med i sine overvejelser. 

"Jeg tænker, at hvis man har færre penge end Musk, så pas på," har Gates således udtalt. 

Han mener nemlig, at det, på grund af den høje usikkerhed, er nødvendigt med et stærkt finansielt sikkerhedsnet, hvis man vil handle med store mængder kryptovaluta. 

Noget som Musk ellers flittigt indirekte og direkte opfordrer sine følgere på blandt andet Twitter til.

På det sociale medie laver Tesla-stifteren ligeledes opslag, som har kæmpe indflydelse på forskellige kryptovalutaer og aktiers kurser. 

Ifølge The Guardian formåede Musk således at få kryptovalutaen 'Dogecoin's' værdi til at stige med hele 5,859 procent ved at nævne den på de sociale medier, og han har tidligere lavet et lignende nummer med Tesla's aktier. 

Det er dog ikke kun på grund af Musks ytringer på de sociale medier, at kryptovaluta er et risikabelt marked, da det generelt er en valuta, som kan stige og falde meget i værdi på kort tid, hvilket også er årsagen til, at mange jagten rigdommen herigennem, da for eksempel 'Bitcoins' de seneste år er steget voldsomt i værdi. 

Én 'Bitcoin' er i dag, d. 8. marts, ifølge Google cirka 265.500 kroner værd og er dermed steget med mere end 5.000 kroner i løbet af de sidste 10 timer. 

Inden man fristes til at handle stort ind af 'Bitcoins', fordi det lyder som en hurtig indtjeningsmulighed, så skal man dog - som Gates lige præcis påpeger - huske på, at valutaen ligeledes har en historie med enorme og pludselige fald. 

I januar mistede 'Bitcoin' således 45 procent af sin værdi sammenlignet med november, og kryptovalutaens værdi er endnu ikke så høj, som den var inden 'crashet'.