Ville bare slukke tørsten: Nu skal han 1 år og 3 måneder i fængsel

Foto: Shutterstock

En 22-årig dansker skal nu i fængsel

I et opslag på Twitter fortæller Sydsjællands Anklagere, at der onsdag faldt dom i en sag, hvor en 22-årig mand kom i politiets søgelys, da han ville have sig en drink på en bar

"En 22-årig mand blev af Retten i Nykøbing Falster idømt 1 år og 3 måneders fængsel for at røve sig til en isbjørnedrink på en bar i Væggerløse," skriver anklagemyndigheden på det sociale medie. 

De uddyber og fortæller, at der en særlig grund til, at den unge mands forbrydelse blev takseret til en længere fængselsstraf: 

"Han begik røveriet som undveget fra fængslet, hvor han afsonede en tidligere dom," understreger Sydsjællands Anklagere på Twitter

Fuckfinger fører til en hilsen

I døgnrapporten torsdag fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters om en mand, der manglede impulskontrol, da han mødte en af politiets patruljevogne på sin vej gennem Stubbekøbing

"En 26-årig mand fra Stubbekøbing kom gående og mødte politiets patruljebil på Engboulevarden klokken 20.24. Den 26-åriges første indskydelse var her at præsentere en fuckfinger til betjentene i bilen," skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi - og uddyber: 

"Manglende impulskontrol kom i dette tilfælde til at koste den 26-årige en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og en bøde på 1.500 kroner."