Forside Jylland Dansk politiker dømt for vold mod sin 14-årige datter

Dansk politiker dømt for vold mod sin 14-årige datter

Dansk politiker dømt for vold mod sin 14-årige datter
1Xela / Shutterstock.com

Rune Kristensen (S) fik torsdag en betinget straf ved Retten i Viborg og har bedt om betænkningstid med henblik på en mulig anke.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Rune Kristensen fra Silkeborg er torsdag blevet dømt for vold mod sin dengang 14-årige datter. Dommen faldt ved Retten i Viborg.

Ifølge dommen slog Rune Kristensen den 18. august 2025 sin dengang 14-årige datter flere gange med flad hånd, mens hun sad på passagersædet i den bil, han førte gennem Silkeborg.

Retten fandt det bevist, at han udøvede vold mod datteren i det ene tilfælde, mens han blev frifundet for et andet forhold, han var tiltalt for.

Det skriver TV 2 Østjylland med henvisning til Midtjyllands Avis, der har overværet begge retsdage.

Straffen blev fastsat til 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år og 40 timers samfundstjeneste, der skal afvikles over fire måneder.

Udbedt sig betænkningstid

Rune Kristensen har bedt om betænkningstid, inden han afgør, om dommen skal ankes. Det bekræfter hans forsvarer, advokat, Emma Hertel Theilmann, oplyser TV 2.

Rune Kristensen har siddet i Silkeborg Byråd siden 2010 og er gruppeformand for Socialdemokratiet i byrådet.

Ads by MGDK