Tidligere dømt for drab: Nu går han amok ved Netto

Foto: Shutterstock

Han har tidligere siddet i fængsel for drab - og nu er han endnu en gang bag tremmer.

 

Tilbage i 2011 skød og dræbte Joe Andersen en 36-årig mand i baggården til værtshuset Billiarden, som ligger på Vesterbro i Odense.

I 2012 blev den dengang 36-årige Joe Andersen dømt skyldig i drabet på Christian Horneman. Joe Andersen erkendte i retten, at det var ham der skød.

Skuddrabet skete i kølvandet på, at Joe Andersen havde haft et voldeligt sammenstød med den dræbte og en tredje person. Joe Andersen fik tæsk i et tilstødende lokale til værtshuset, hvorefter han tog en taxa hjem. Her hentede han en pistol og vendte kort efter tilbage til Billiarden, hvor han dræbte Christian Horneman på klos hold. Det skrev Fyens.dk tilbage i 2012, da der faldt dom i sagen næsten præcis ét år efter drabet.

Han blev i retten idømt 13 års fængsel, for det bestialske drab.

Anden episode på kort tid

Efter at have afsonet omkring to tredjedele af sin dom for drabet, blev Joe Andersen i marts 2020 prøveløsladt. Allerede tre måneder efter prøveløsladelsen røg han i problemer - nemlig i klammeri og slagsmål, under en fest i fodboldklubben Skjoldsparken IF Hobros klubhus.

Her tildelte han en jævnaldrende mand knytnæveslag, en skalle og flere knytnæveslag i ansigtet. Derfor fik han i november 2020 tre måneders ubetinget fængsel.

Nu er den imidlertid gal igen - og Joe Andersen er endnu en gang havnet bag tremmer. Han er nemlig endnu en gang blevet varetægtsfængslet i en voldssag.

Voldsepisoden fandt sted søndag aften ved Netto på Roersvej i Odense. Det skriver Fyens.dk.

Ifølge Fyens.dk fandt voldsepisoden sted, foran Netto på Roersvej i Odense. Foto: Google Maps 

Hændelsen fandt sted omkring kl. 19. Det er politiets opfattelse at Joe Andersen tildelte en anden mand knytnæveslag i ansigtet - han selv nægter at have slået, men erkender at han var på stedet under tumulten.

I kaft af hans allerede kriminelle fortid og da han stadig har en retsstraf på 1451 dages fængsel for drabet i 2011, blev han allerede mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. 

Han er sigtet for almindelig vold og vidnetrusler.

Mandag blev det derfor bestemt, at Joe Andersen skal være varetægtsfængslet frem til den 7. juni, hvor voldssagen skal for retten. Her skal der også tages stilling til, om retsstraffen for drabet skal udløses.

Tilbage i november mente retten ikke, at der var tale om ligeartet kriminalitet, og derfor blev retstraffen ikke udløst her.