En fars redningsaktion gik helt galt, da han forsøgte at svømme ud til en gummibåd med to børn.
Det var to børn, der var drevet fra land i en gummibåd ved kysten i Venø Bugt. På grund af vinden drev de to børn til havs, og en 47-årig mand forsøgte at komme børnene til undsætning. Han var far til det ene barn. Det skriver Ritzau.
De to børn blev reddet af redningspersonale, og den 47-årige mand blev ligeledes reddet op fra vandet. Han blev forsøgt genoplivet og fløjet direkte på hospitalet.
Desværre stod hans liv ikke til at redde.
Begge børn meldes efter omstændighederne i god behold.